SMART Bird Control på tag

Nyt kontorhus plaget af måger

Udfordringen

Det nye kontorhus var plaget af måger, som både larmede og svinede. Mågerne fløj hen over bygningen og deres ekskrementer landede ned på tagterrasserne. Mågerne satte sig også på kanten af bygningen og sked ned af væggene.
Det så ikke godt ud, når det bare løb ned af murstenene på en helt ny bygning”, udtaler driftschef Sanne Wilhardt, som også flere gange om ugen måtte rydde op efter skaller og andre ting, som mågerne tabte, når de fløj over terrasserne.

Det betød, at man stod med to tagterrasser, som slet ikke kunne bruges, som de var tiltænkt, fordi borde og stole var møgbeskidte og fyldt med ekskrementer fra mågerne. Derfor søgte driftschef Sanne Wilhardt efter en løsning, og tog kontakt til Anticimex for at få hjælp.

Sanne siger ”Vi frygtede faktisk også, at mågerne skulle begynde at dykke ned efter vores mad, når vi sad og spiste vores frokost”.

Mågerne begyndte at bygge reder

Mågerne var begyndt at bygge reder på bygningens tag, og det er ikke ualmindeligt at måger indtager bygninger med flade tage som ynglekolonier. Der er masser af føde i byområder, og oppe på taget er mågernes reder i fred for deres naturlige fjender som ræve, mårhunde, rotter, osv.

Måger vender som regel tilbage til den samme koloni for at yngle. Gør man ikke noget for at forebygge, kommer de igen år efter år, og de forsvarer aggressivt deres reder i hele yngleperioden.

Løsningen

Opsætning af elektronisk fuglesikring

Løsningen på kontorbygningen i Kolding blev et SMART Bird Control-fugleanlæg bestående af 4 kameraer, 4 højttalere, samt en multiboks som styrer anlægget.

Det særlige ved SMART Bird Control er, at anlægget ved hjælp af kameragenkendelse identificerer fuglearten. Når arten er identificeret, udsendes den korrekte skræmmelyd. Det store bibliotek af lyde til hver fugleart sikrer, at fuglene ikke vænner sig til lydene og bliver ”immune”.

Plinten - SMART Bird Control fuglesikring opsat på taget af bygning

Resultatet

SMART Bird Control-anlægget blev sat op for snart et år siden, og med det samme at anlægget var sat op, var problemet med mågerne slut. Ingen måger tager ophold på taget mere og ingen flyver hen over tagterrasserne.

Vi nyder, at det er slut med svineriet, og vi glæder os meget til vi skal spise vores frokost på tagterrasserne igen, når foråret og de varmere temperaturer kommer inden længe”, slutter Sanne af.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44