Gå til hovedindholdet
OSCAR A/S - Skadedyrsforebyggelse er en del af kvalitetsarbejdet

For OSCAR A/S er skadedyrsforebyggelse en del af kvalitetsarbejdet

Forebyggelse før problemerne opstår

I en fødevareproduktion ville det være katastrofalt, hvis skadedyr fandt vej ind i produktionen. Derfor handler indsatsen ikke kun om at reagere, hvis et problem opstår, men om at minimere risikoen for, at det sker.

Som certificeret fødevareproducent arbejder OSCAR A/S under høje krav til kvalitet, dokumentation og fødevaresikkerhed. En vigtig del af dette arbejde er løbende overvågning, trendanalyser og dokumentation, som understøtter virksomhedens forebyggende indsats og sikrer et solidt grundlag for både interne kontroller og audits fra kunder, certificeringsorganer og myndigheder.

Virksomheden håndterer dagligt råvarer, emballage og færdigvarer, samtidig med at der er løbende aktivitet omkring lager- og produktionsområder. Derfor er en systematisk indsats for skadedyrsforebyggelse en vigtig del af virksomhedens forebyggende arbejde.

Målet er ikke blot at reagere på udfordringer, men at arbejde proaktivt med overvågning, dokumentation og forebyggelse.

En samlet løsning til forebyggelse og overvågning

Da OSCAR A/S skulle vælge ny samarbejdspartner på skadedyrsområdet, var ønsket ikke blot at udskifte en eksisterende løsning. En vigtig faktor var muligheden for at kombinere digital overvågning, dokumentation og faglig rådgivning i én samlet løsning.

I dag omfatter løsningen både gnaver- og insektforebyggelse

Med Anticimex SMART kombineres digitale løsninger, dokumentation og faglig rådgivning i én samlet indsats. Det giver virksomheden bedre indsigt og et stærkt grundlag for at arbejde proaktivt med skadedyrsforebyggelse.

Løsningen omfatter overvågning og forebyggelse af både gnavere og insekter – både indendørs og udendørs.

Ved hjælp af digitale løsninger får OSCAR A/S løbende indsigt i aktivitet og adgang til dokumentation, historik og rapporter via AX-portalen.
Det giver kvalitetsafdelingen et godt overblik og et stærkt grundlag for audits og kontrol.

Et digitalt overblik over hele indsatsen

Som en del af løsningen benytter OSCAR A/S AX-portalen – Anticimex’ digitale kundeportal.

Her er rapporter, dokumentation, historik, registreringer og plantegninger samlet ét sted, hvilket giver kvalitetsafdelingen et hurtigt overblik og nem adgang til den information, der ofte efterspørges i forbindelse med audits og certificeringer. Portalen gør det muligt at følge udviklingen over tid og sikrer, at vigtig dokumentation altid er let tilgængelig.

Faglig sparring som en del af løsningen

For OSCAR A/S handler samarbejdet med Anticimex om meget mere end overvågning og servicebesøg.

Løbende rådgivning og konkrete anbefalinger er blevet en vigtig del af samarbejdet. Det kan være forslag til forbedringer, vurdering af risici eller
sparring i forbindelse med ændringer i produktion og bygninger.
Et eksempel er rådgivning om placering af UV-fælder og løbende vurderinger af potentielle risici omkring bygninger og lagerområder.

For kvalitetsafdelingen er det vigtigt at samarbejde med specialister, som ikke blot kontrollerer, men også bidrager med viden og rådgivning. Det giver både tryghed i hverdagen og et stærkt fagligt grundlag for det løbende arbejde med kvalitet og fødevaresikkerhed.

En løsning, der skaber overblik og tryghed

Hos OSCAR A/S handler et velfungerende skadedyrsprogram ikke kun om at håndtere risikoen for skadedyr. Det handler også om at have det nødvendige overblik og den dokumentation, der kræves i en moderne fødevarevirksomhed.

Med Anticimex SMART, AX-portalen, samt rådgivning og faglig sparring fra Anticimex, har virksomheden styrket sit arbejde med at identificere og håndtere risici, før de udvikler sig til problemer.

For OSCAR A/S er skadedyrsforebyggelse derfor ikke en særskilt opgave, men en naturlig del af arbejdet med kvalitet, fødevaresikkerhed og ansvarlig drift.

OSCAR A/S ønskede

  • Stærk dokumentation og sporbarhed
  • En systematisk forebyggende indsats
  • En løsning, der understøtter audits og certificeringer
  • En samarbejdspartner med faglig sparring

Anticimex leverede

  • Løbende rådgivning og risikovurdering
  • Forebyggelse af gnavere og insekter
  • Anticimex SMART
  • AX-portalen med trendanalyser, osv.

Resultatet

  • Bedre indsigt og overbli
  • Hurtig adgang til dokumentation
  • Stærkere grundlag for audits og kontrol
  • En mere proaktiv tilgang til skadedyrsforebyggelse

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44