Markmus

Her på siden kan du blive meget klogere på markmusen; kendetegn, typiske skader, og hvad du kan gøre for at forebygge problemer med markmus.

Hvad er en markmus?

Markmus (Microtus agrestis), også kaldet almindelig markmus eller nordmarkmus, er en lille gnaver i studsmus-familien (en gruppe små, korthalede mus). Det er den mest udbredte museart i Danmark og er en naturlig del af økosystemet, hvor den fungerer som føde for blandt andet ræve, rovfugle og ugler.

Markmus lever primært i græsarealer, skovlysninger, hegn, enge og marker. Den trives, hvor vegetationen er tæt, og hvor den kan skjule sig og anlægge sine gange. Du vil derfor ofte møde markmus i haven, i læhegn, i skovbryn og i unge skovkulturer.

Selv om markmus er en naturlig art i naturen, kan den lokalt optræde som et skadedyr – især hvor der plantes unge træer eller dyrkes frugttræer.

Markmus – størrelse og udseende

Markmus kan minde om andre små musearter, men der er flere tydelige kendetegn, du kan bruge til at genkende den.

Typiske kendetegn for markmus:

Størrelse: Cirka 9–12 cm fra snude til halerod
Vægt: Omkring 40–50 gram
Hale: Kort og forholdsvis tyk, væsentligt kortere end kroppen
Ben og ører: Korte ben og små, næsten skjulte ører
Pels: Tæt, gråbrun til brunlig på ryggen og lysere på undersiden
Krop: Virker mere kompakt og buttet end husmusen.

Markmus bevæger sig ofte tæt på jorden via et system af små gange under græs og vegetation. Du vil derfor typisk opdage markmus via gange, huller og gnavespor, og sjældent ved at se selve dyret.

Markmus i haven

Markmus i haven er relativt almindeligt, især hvis du bor nær marker, skov eller større naturområder. Musene bliver tiltrukket af tætte beplantninger, græsplæner, staudebede og områder med dække, hvor de kan skjule sig for rovdyr.

Typiske tegn på markmus i haven:

Små, runde huller i jorden (ofte 3–5 cm i diameter)
Tunnelsystem lige under græsoverfladen, hvor græstørven kan virke “løs”
Gnavede planterødder, løg eller stængler tæt ved jordoverfladen
Barkgnav på unge frugttræer eller prydtræer, især ved jordlinjen.

Markmus lever primært af græs, urter, blade og rødder, men kan også gnave i bark, især om vinteren, hvor anden føde er begrænset. I en almindelig villahave er problemerne oftest begrænsede og mest kosmetiske. Udfordringerne bliver større, hvis du har mange unge træer, frugttræer eller nyanlagte beplantninger.

Markmus kan gøre skade på træer

En af de væsentligste årsager til bekymring ved markmus er deres gnav på barken af unge træer.

Sådan kan markmus skade træer:

De gnaver i barken ved eller lige under jordoverfladen
De kan ringbarke unge træer – det vil sige, at barken fjernes hele vejen rundt om stammen
Når træet ringbarkes, afbrydes næringstransporten, og træet kan dø
Skaderne ses især i skov-, juletræs- og frugtplantager.

I skovbrug og ved større plantninger kan et højt antal markmus give betydelige tab, hvis mange unge træer dør som følge af barkgnav. I haver er det typisk enkelte træer, der rammes – men det kan stadig være frustrerende, hvis nyplantede frugttræer eller prydtræer går til.

Forebyggelse i forhold til træer:

Beskyt unge træer med plantespiraler eller andet gnaverbeskyttelse ved jordlinjen
Undgå for tæt vegetation lige omkring stammen, så markmus får sværere ved at skjule sig
Hold øje med gnavespor hen over vinteren, hvor risikoen for barkskade er størst.

Hvis du oplever gentagne skader på unge træer i større omfang, kan der være behov for en mere målrettet indsats – her kan professionel rådgivning være en god hjælp.

Markmus i huset

Markmus opholder sig næsten altid udendørs og er ikke tilpasset til at leve inde i bygninger på samme måde som husmus. Hvor husmus ofte søger ind i huse for at finde varme, redeplads og føde, holder markmus sig som udgangspunkt til græs, jord og tæt vegetation.

I sjældne tilfælde kan en markmus finde vej ind i et udhus, en garage eller et teknikhus tæt ved jorden. Det sker typisk ved:

Sæsonskifte, hvor markmus søger nye skjulesteder
Lettilgængelige åbninger ved fundamenter, rørgennemføringer eller døre
Lagre af foder eller frø, der står tæt ved vægge og uforseglede åbninger.

Oplever du noget, der ligner markmus i huset, kan det derfor være relevant at få bekræftet, om det drejer sig om markmus, husmus eller måske rotter. Forskellige arter kræver forskellige løsninger, og korrekt artsbestemmelse er en vigtig del af en effektiv indsats.

Forskel på markmus og husmus

Mange forveksler markmus og husmus, men de har forskellig adfærd og udseende.

Udseende:

Husmus har længere hale (ofte næsten lige så lang som kroppen), større ører og mere slank krop
Markmus har kort hale, små ører og mere kompakt krop

Levested:

Husmus lever ofte indenfor i huse, lader, stalde og andre bygninger
Markmus lever primært udendørs i græs, skovbryn og markkanter

Føde:

Husmus spiser mange forskellige typer føde, herunder menneskeføde og affald
Markmus lever mest af græs, urter, rødder og bark

Skader:

Husmus forurener fødevarer og kan give skader på installationer og bygningsdele
Markmus giver primært skader udendørs på planter, rødder og unge træer

Er du i tvivl om, hvilken mus du har observeret, kan en faglig inspektion give klarhed og sikre, at du vælger den rigtige løsning.

Livscyklus og adfærd hos markmus

For at forstå og forebygge problemer med markmus er det nyttigt at kende lidt til deres livscyklus.

Kort om markmusens biologi:

Markmus kan få 4-7 kuld unger om året under gode forhold
Hvert kuld kan bestå af flere unger, så en bestand kan vokse meget hurtigt
De er aktive året rundt, men du lægger ofte mere mærke til dem, når vegetationen er lav
De bruger et vidt forgrenet tunnelsystem tæt ved jordoverfladen til at bevæge sig og skjule sig.

Bestanden af markmus svinger naturligt fra år til år. I perioder med mange markmus kan skader på unge træer og plantninger blive markante, særligt i skovbrug og frugtproduktion.

Forebyggelse af markmus

I de fleste tilfælde handler håndtering af markmus om forebyggelse frem for egentlig bekæmpelse. Da markmus er en naturlig del af naturen og sjældent er et skadedyr indendørs, vil en kombination af gode vaner og målrettede tiltag ofte være tilstrækkelig.

Forebyggende tiltag i haven og omkring bygninger:

Klip græsset regelmæssigt tæt på huset for at mindske skjulesteder.
Beskyt unge træer med fysisk gnaverbeskyttelse omkring stammen.
Fjern nedfaldsfrugter, frø og foderrester, der kan tiltrække gnavere.
Opbevar foder og frø (for eksempel fuglefrø, dyrefoder) i tætsluttende beholdere.

Forebyggelse omkring fødevarer og foder:

Selv om markmus sjældent giver indendørs fødevareproblemer, kan de i enkelte tilfælde forurene foder eller lagrede afgrøder i udhuse, lader eller skure.

Du mindsker risikoen ved at:

Opbevare foder, korn og frø i lukkede beholdere
Rydde op i lagerrum, så der er færre skjulesteder bag sække og paller
Kontrollere for gnaverhuller ved vægge, døre og porte og tætne dem, hvor det er muligt.

Hvornår giver markmus problemer?

Markmus er ikke normalt typiske skadedyr i bygninger, men de kan blive et problem, hvis:

Du oplever gentagne eller omfattende skader på unge træer, frugttræer eller skovkulturer.
Du driver skovbrug, juletræsproduktion eller frugtplantage med sårbare kulturer.
Du har mistanke om, at gnavere (markmus eller andre arter) forurener foder eller lagrede fødevarer.

I disse tilfælde kan det være relevant at få en professionel vurdering af både art, omfang og de mest effektive løsninger.

Få hjælp og rådgivning om markmus

Er du i tvivl, om det er markmus, du har med at gøre? Anticimex har mange års erfaring med bekæmpelse af mus, og vi står klar til at hjælpe dig med:

Hos Anticimex hjælper vi dig med:

Faglig identifikation af musearten
Vurdering af risikoen
Rådgivning om forebyggelse
Eventuelt professionel indsats

Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog. Sammen finder vi den bedste løsning til forebyggelse og bekæmpelse af markmus.