Der findes flere tusind forskellige myrearter i verden. Heraf cirka 50 af arterne lever i Danmark. De mest almindelige er den sorte havemyre og skovmyrer. Skovmyrerne lever i store kolonier i træer og buske, mens havemyrerne ofte findes indendørs i boliger og bygninger.
Myrer er sociale insekter, der lever i kolonier ledet af en enkelt hun, kendt som en "dronning". Myrerne opfattes ofte som et problem, fordi de kan invadere vores hjem, og derfor ønsker de fleste at få foretaget en myrebekæmpelse. Der findes forskellige metoder til at bekæmpe myrer, såsom insekticider og fælder, men det er vigtigt at handle forsvarligt for at undgå at skade miljøet.
Midt på sommeren møder man også nogle gange myrer med vinger (flyvemyrer). Det er hunner og hanner, som flyver ud for at parre sig. Når parringen er overstået dør hannerne, mens de befrugtede dronninger hver især flyver ud og starter et nyt samfund ved at lægge æg, som bliver til hendes nye arbejdermyrer.
De færreste myrer kan stikke, men de kan bide og derefter sprøjte myresyreholdig gift ind i såret. Giftapparatet er de sterile arbejderes omdannede kønsorganer.
Myrer lægger æg
Myrer har det, man kalder for fuldstændig forvandling. Det vil sige at de lægger æg, som så klækkes til larver, der på ingen måde ligner de voksne myrer. Herefter gennemgår de et antal larvestadier, før de forpuppes. Ud fra puppen kommer så en voksen kønsmoden myre, som ikke vokser yderligere.
Nogle af de myrearter, man finder i Danmark, er disse:
Orangemyre
Latin: Lasius fuliginosus
Orangemyren er tæt beslægtet med sort havemyre. Ud fra navnet skulle man tro, at orangemyren var orange, men det er altså ikke derfor den har fået sit navn. Den er nemlig skinnende sort med gullige ben. Navnet stammer i stedet fra den appelsinagtige duft, som bliver forstærket, hvis myren bliver mast.
Orangemyrer lever i hele landet på nær i Vestjylland, og de bygger deres reder i en død træstub, hule træer eller lignende. Det kan dog i sjældne tilfælde ske, at de finder på at bygge rede i træværket på et hus, hvilket kan skabe problemer. De kan sagtens bevæge sig op til 40 meter væk fra boet i deres søgen efter føde, så hvis man ser en orangemyre, behøver det ikke nødvendigvis betyde, at boet er tæt på.
Gul myre
Latin: Lasius umbratus
Den gule myre har – som navnet antyder – en gullig farve. Arbejdsmyrerne bliver omkring 5,5 millimeter. Dronningen er lidt større med sine cirka 8 mm og den har en rødbrun farve. Dronningen kan anlægge en ny koloni ved at invadere andre myreboer, hvor den dræber dronningen og udnytter arbejderne.
De gule myrer lever ofte under jorden mellem trærødder. Her lever og arbejder de i underjordiske samfund. Nogle gange kan det ske, at gule myrer bygger deres bo under gulvet i vores huse, og det kan i længden give store skader på træværket på grund af fugt fra boet. Når træet er fugtigt, kan myrerne grave gange i det og de bruger træet sammen med andre materialer til at bygge deres bo.
Om sommeren sværmer de gule myrer, hvilket kan betyde tusindvis af flyvende myrer i huset, hvis boet er under gulvet. Mørkfarvning af gulvet eller mange flyvemyrer indendørs kan derfor være tegn på gule myrer.
Rød skovmyre
Latin: Formica Rufa L.
Den røde skovmyre er en ret stor myre, hvor arbejderne er 4,5-9 mm og dronninger op til 11 millimeter. I skoven er skovmyrerne nyttedyr, som fanger andre skadelige insekter, men hvis man har en tur i nærheden af dit hus, kan de være ret generende.
Røde skovmyrer ”adopterer” bestemte sommerfuglelarver, som de bringer med ned i boet og fodrer. Her indtager myrerne det søde stof, som larven udskiller. Larven får endda lov til at spise nogle af myrernes larver! Efter puppestadiet jages larven ud af boet.
Myrer på jagt i dit køkken
Den sorte havemyre lever i et samfund med op til 10.000 individer. Boet består af en dronning på og resten er små arbejdere. Arbejderne er vingeløse hunner, der er sterile. Myrerne er meget arbejdsomme og kan løfte meget i forhold til deres egen kropsvægt. Her samarbejder de om at finde føde i form af fx fritstående madvarer, som de transporterer tilbage til myretuen.
Kønnede myrer udvikles på specielle tidspunkter og findes dermed ikke konstant. En gang om året lægger dronningen ubefrugtede æg, som bliver til nye dronninger og hanner, som flyver ud for at parre sig, så de kan starte nye samfund. I larvestadiet afgøres det om hunnen skal blive en arbejder eller en bevingede hun, alt efter hvor gode forholdene er med hensyn til næring og temperatur.
Hannens eneste funktion er at parre sig. Denne parring sker oppe i luften på en varm og stille sommerdag, hvor man siger, at myrerne sværmer. Efter parringen dør hannen, mens hunnen bider vingerne af sig selv, og opsøger et egnet sted, hvor hun kan lægge æg og starte et nyt samfund.
Myrerne er desuden meget territoriale, og bekriger andre myrer, som kommer i nærheden af deres bo.
Myreangreb i foråret og om sommeren
Det sker at sorte havemyrer finder vejen til dit hus og derved sukkerholdige fødevarer. I løbet af forårs- og sommerperioden kan du risikere af blive invadereret af sorte havemyrer. Der skal kun en lille dråbe sød saft til at lokke store mænger af myrer til. Når den første myre har fundet noget sødt, lægger myren et duftspor, som viser vejen for hundredevis af myrer.
Sådan kan du forebygge myreangreb
Det er nærmest en umulig opgave at dræbe alle arbejdermyrerne. Der er dog en række forholdsregler, som du kan træffe, så du kan reducerer risikoen for myrer:
- Fjerne spildte madrester såsom sukker, saft, sodavand, kagekrummer og andre søde sager
- Tjekke døre og vægge for huller og om nødvendigt reparere disse
- Reparere vandlækager og fjerne fugt på soklen
Se mere i nedenstående video.
Lad Anticimex hjælpe dig mod myrerne
Hvis det vrimler med myrer hos dig, kan vores erfarne skadedyrsteknikere hjælpe dig. Vi har teknikere i hele Danmark. Ring til os på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen herunder.
69 15 17 44