Studentermedhjælper med flair for administrativt arbejde

Nyhed

Som studentermedhjælper hos Anticimex får du ansvar for at hjælpe og supportere vores erfarne driftsafdeling og teknikere, der hver dag servicerer virksomheder i alle brancher og størrelser.

Anticimex søger en studentermedhjælper

Om jobbet

I jobbet som studentermedhjælper i vores driftsafdeling tager du primært hånd om rapportskrivning til vores kunder. Det gør du ud fra diverse statistikker.

Du bliver en del af et professionelt og selvstændigt team, som også spreder en masse godt humør på kontoret. Derudover får du engagerede kollegaer og et team i ryggen, som støtter op.

Jobbet er på 7,5 timer/uge og vil foregå på vores hovedkontor i Ishøj. Du kan selv være med til at planlægge hvornår på ugen, du ønsker at arbejde ved siden af dit studie, så længe du kan være på kontoret indenfor vores åbningstid mellem kl. 8-16.

Din baggrund

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, og vi sørger selvfølgelig for at du bliver klædt på til opgaverne med en grundig oplæring i alle procedurer og systemer.

De forventninger vi har til dig, er blandt andet, at

  • du er detaljeorienteret og forstår vigtigheden af orden og overholdelse af deadlines
  • du er stærk i forhold til administrative opgaver
  • du har forståelse for, at både nytilkomne og rutineopgaver er en nødvendig del af ”pakken”
  • du har godt kendskab til Microsoft Office-pakken, og du er derudover god til at sætte dig ind i nye systemer.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En travl hverdag med masser af udfordringer
  • Konkurrencedygtig løn
  • En super spændende organisation.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen som studentermedarbejder hos Anticimex, er du velkommen til at kontakte Regionschef Klaus Axel Jensen på e-mail: klaus.axel.jensen@anticimex.dk eller telefon 30 38 08 74.

Send din ansøgning og CV på mail allerede i dag til klaus.axel.jensen@anticimex.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44