Tid til forårsklargøring af sommerhus. Har du haft ubudne skadedyr? Hvis ja - kontakt Anticimex

Ubudne skadedyr i sommerhuset?

Frosten, mørket og kulden slipper langsomt sit greb i Danmark og vi ser tegn på, at det alligevel kan blive forår og sommer. Afsted til sommerhuset og farvel til vinterdvalen. Insekter og gnavere siger det samme. Her følger nogle af de ”beboere”, som du med fordel kan være opmærksom på.

Hvepse

Når det bliver forår, vågner hvepsedronningen, som begynder at udsøge sig et sted til sit nye hvepsebo, der skal vokse sig stort og omfangsrigt. Tjek rundt om dit hus, om du har fået et nyt hvepsebo.

Til at begynde med er hvepseboet ganske lille og derfor nemmere at fjerne. Inden du fjerner hvepseboet, overvej en ekstra gang, om hvepsene vil genere dig. Hvepse er nemlig også nyttedyr. De spiser nemlig en del andre fluer og bladlus, som du så slipper for. Yderligere er de med til at bestøve planterne, især i løbet af foråret og forsommeren.

Har du brug for hjælp til bekæmpelse af hvepse, så klik her.

Tusindben, edderkopper o.l.

Disse insekter elsker fugt. Ved at fjerne bunker med blade, som blæsten har blæst ind mod dit hus’ sokkel, mindsker du sandsynligheden for at få småkryb ind i dit hus.

Myrer

Foråret er også den tid, hvor de sorte havemyrer vågner op til dåd. De forlader deres bo, for at finde mad. I dit sommerhus. For at undgå dette, kan du med fordel fjerne deres duftspor, undgå sukkerholdige pletter på gulvet, fjerne dine kæledyrs madskåle, når de ikke er i brug.

Faktisk er vi allerede begyndt at kunne se en stigning i antallet af henvendelser omkring myrer.

Klik her, hvis du ønsker hjælp til bekæmpelse af myrer.

Rotter og mus

Det er aldrig sjovt at få rotter eller mus ind i huset. De kan forårsage store skader. Blandt andet ved at gnave i ledninger og vandrør. En mus skal bruge et hul på 6 mm i diameter for at komme ind i dit sommerhus. Derfor kan de være svære at holde helt ude. Tjek dit sommerhus for huller og revner. Sæt fintmaskede net foran ventilationshullerne, så gnaverne ikke kan komme ind i dit sommerhus.

Ved at følge disse råd kan du reducere antallet af skadedyr i dit sommerhus.
Hav et godt forår og en god sommer.

Har du brug for hjælp til skadedyr?

Hvis det viser sig, at du har brug for hjælp til skadedyrsbekæmpelse, kan Anticimex hjælpe dig. Vi har skadedyrsteknikere i hele Danmark.

Brug kontaktformularen eller ring til os på 69 15 17 44.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44