Tegn på mus i haven
1. Et af de mest almindelige tegn er bidemærker på planter og nedfaldsfrugt. Mus har skarpe fortænder, som de konstant bruger til at gnave med, så du vil måske bemærke skader på barken på træer, stængler af grøntsager eller endda huller i frugt og grøntsager.
2. Desuden kunne de gnave i havemøbler og ledninger til haveredskaber, der er opbevaret i redskabsskuret. De bruger desuden bløde materialer som hynder, papkasser, arbejdshandsker eller andet gør-det-selv-udstyr til redebyggemateriale. Gnavemærker vil være synlige, og der kan findes ekskrementer omkring materialerne.
3. Et andet tydeligt tegn er huller i jorden, især omkring planter, løg eller nyligt såede frø. Mus graver gange for at bygge reder og finde føde, hvilket efterlader synlige huller i jorden. Du kan også finde rester af små planter spredt omkring disse huller, da mus ofte graver frø op og spiser dem.
4. Forsvundne frø er et andet klart tegn. Hvis du har sået frø og opdager, at de forsvinder sporløst, kan det være mus, der er på spil. Frø er nemlig en let tilgængelig og næringsrig fødekilde, som musene gerne spiser.
5. Sidst men ikke mindst kan du finde muselort. De er typisk små, mørke piller, der ligner riskorn i størrelse og form. Hvis du finder mange ekskrementer i haven, er det et tydeligt tegn på museproblemer.
Har du set en mus i din have?
Skal jeg bekymre mig om mus i haven?
Dyr bliver først betegnet som 'skadedyr', når de trænger ind i vores hjem, skaber gener og skader eller spreder sygdomme. De fleste typer mus, såsom markmus eller skovmus foretrækker afsidesliggende landlige områder og er som regel blot på gennemrejse. De behøver derfor ikke at blive bekæmpet.
Hvis du derimod finder flere spor efter husmus eller halsbåndmus i vinterhalvåret, kan der være grund til bekymring, da de foretrækker at opholde sig indendørs.
Derudover er mus nataktive dyr, og hvis du ser dem i haven i dagslys, kan det betyde, at bestanden allerede er vokset betydeligt, og at der er mangel på føde, som tvinger dem til at lede efter mad i fuldt dagslys. I sådanne tilfælde bør du derfor handle hurtigt, før musene formerer sig yderligere.
Hvor gemmer mus sig i haven?
Mus slår sig gerne ned tæt på mennesker, fordi vi ubevidst stiller både varme redesteder, masser af redemateriale samt mad og vand til rådighed.
Her finder du typisk musereder i haven:
- i eller under brændestabler eller andet træ
- i nedløbsrør (typisk hvis de er utætte)
- i redskabsskure, udhus eller garager
- i huller nær bygninger
- omkring fuglefoderbrætter, hønsehuse og madskåle til kæledyr
- i buske, slyngplanter eller blomsterbede tæt på huset
- i eller ved en kompostbunke
Sådan holder du mus ude af haven
Naturlige fjender
Mus holder sig typisk væk fra områder, hvor der er naturlige fjender. Har du hund eller kat, vil mus have sværere ved at slå ned i hjem eller have. Rovdyr som husmår, ræve, ugler og andre større fugle fungerer også som naturlige fjender og kan hjælpe med at holde musebestanden nede.
Er det muligt selv at slippe af med mus ?
Mus er intelligente og nysgerrige dyr, som undersøger nye omgivelser og med tiden vænner sig til forskellige skræmmemidler. Men med en kombination af forebyggende tiltag og skræmmemidler er det muligt at skræmme og holde musene væk fra din ejendom. Prøv for eksempel at bruge fælder, stærke lugte, husdyr, ultralydsapparater m.m.
Af erfaring ved vi, at effektiv musebekæmpelse kræver viden, omhu og vedholdenhed. Hvis du ikke har det nødvendige kendskab, anbefaler vi, at du kontakter et professionelt skadedyrsfirma.
