Gå til hovedindholdet
hvordan man skræmmer mus væk

Sådan slipper du selv af med mus

Husråd, der ikke virker

Bestemte lugte

Mus har en veludviklet lugtesans, og nogle mener, at de bliver afskrækket af visse dufte som:

Pebermynte og nellikeolie: At lægge vatkugler opblødt i pebermynte- eller nellikeolie dér, hvor musene færdes, kan måske holde dem væk i en kort periode. Men metoden er sjældent nok til at fjerne en egentlig musebestand.

Mølkugler: Mølposer indeholder naftalin, som har en kraftig lugt. Nogle tror, at de kan holde mus væk ved at placere dem i områder med museaktivitet.

Men mølposer afgiver også giftige dampe, som kan være skadelige for både mennesker og kæledyr – især i større mængder eller i dårligt ventilerede rum. Eksponering kan føre til helbredsproblemer som åndedrætsbesvær, kvalme og hovedpine.

Ammoniak: En blanding af ammoniak og vand, sprøjtet ud i områder med mus, kan måske skræmme musene væk midlertidigt. Men metoden løser sjældent problemet på lang sigt.

Sådan holder du mus væk din ejendom

Der er flere ting, du kan gøre for at sikre, at mus ikke får adgang til dit hjem og finder skjulesteder til at bygge rede.

Tiltag som at fylde alle revner og sprækker med materialer, musene ikke kan gnave igennem, er en god start.

Læs mere om forebyggende tiltag

Hvornår bør du kontakte et skadedyrsfirma?

Hvis du har prøvet nogle af de nævnte husråd, men stadig har mistanke om mus i hjemmet eller haven, bør du kontakte et professionelt skadedyrsfirma.

Der er alt for mange faktorer at tage højde for ved bekæmpelse af mus, som kun fagfolk har den rette viden og erfaring til at håndtere korrekt. Det er for eksempel helt afgørende at kunne identificere arten og forstå dens adfærd, så man vælger den rette bekæmpelsesmetode.

Derudover er mange husråd både dybt uetiske over for dyrene og kan være farlige for kæledyr, børn og vilde dyr. Vi fraråder derfor kraftigt at bruge dem. Musegift til privat brug er forbudt eller stærkt reguleret i hele EU, da det kan være skadeligt for mennesker, miljøet og andre dyr.

Er mus farlige?

Fordi de gnaver i stort set alt, kan mus forårsage alvorlige skader på bygninger, inventar og elinstallationer i både hjem, have eller virksomhed. Mus kan også ødelægge afgrøder, frugtplantager, blomster- og plantearealer samt forurene fødevarer.

Mus kan ikke mindst overføre en række sygdomme og bakterier til mennesker, herunder salmonella, leptospirose og hantavirus. Smitte kan ske ved direkte kontakt, gennem bid eller indirekte ved at indtage mad eller vand, der er forurenet af mus eller deres ekskrementer.

>> Læs mere om risici ved mus

Lovkrav for virksomheder

De fleste virksomheder, for eksempel fødevarevirksomheder, er juridisk forpligtet til at have et program til skadedyrsforebyggelse i samarbejde med en professionel skadedyrsbekæmper.

Et sådant program handler ikke kun om at bekæmpe gnavere, men om at forebygge alle former for skadedyr gennem effektiv overvågning og løbende kontrol.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44