To væggelus på lagen

Væggelus

Væggelus, sengelus, sengelopper eller bed bugs

Væggelus bliver kaldt flere forskellige ting, men de forskellige kaldenavne dækker alle over det lille insekt i sengen, som bider os, når vi sover.

Hvis man bliver bidt om natten, tror mange, at de har fået lopper i sengen. En væggelus er dog ikke i familie med lopper og heller ikke lus, som deres navn ellers antyder. En væggelus er derimod en tæge, som er stærkt bundet til mennesker. Den tiltrækkes af vores lugt og CO2-udladninger.

Væggelusen har en sugesnabel, hvilket er et typisk kendetegn blandt tæger. Tægers snabel anvendes til at suge plantesaft, men hos væggelus anvendes den til at suge blod.

Denne type af tæge er ikke udstyret med vinger.

Væggelusens æg

Æglægningen for væggelus foregår på skjulte steder, hvor æggene klæbes fast til underlaget, som f.eks. på bagsiden af en madras. En væggelus lægger 4-5 æg om dagen. Det kan blive til omkring 200 æg i hele dens levetid.

Væggelusens nymfer

Når æggene klækker efter ca. 10 dage (ved optimale forhold), kommer små nymfer ud. Nymferne er kun omkring én millimeter lange i det første nymfestadie. Nymferne går gennem fem stadier, før de er fuldvoksne. Hver gang de skifter stadie, skifter de hud. Derfor kan man se død hud/skaller der, hvor væggelusene opholder sig.

Det kan tage alt fra to måneder og helt op til et år, før en nymfe bliver til en fuldvoksen væggelus.

Udvikling fra æg til voksen væggelus

Livscyklus for væggelus

Væggelusens skjulesteder

Væggelusene er lyssky og gemmer sig i revner og mørke sprækker. Om natten bevæger de sig ud for at finde føde, og de foretrækker menneskeblod.

Væggelus findes ofte nær sengen, såsom sømmene på madrasser, bag paneler, løstsiddende tapet, ved elinstallationer og bag billeder og møbler, som er placeret tæt til væggen. Det er også her de lægger deres æg.

Væggelus bider oftest på utildækkede steder på kroppen, som f.eks. arme, hænder, hals og fødder. Blandt andet på den måde kan man skelne mellem bid fra væggelus og lopper. Lopper bider nemlig gerne under stramtsiddende beklædning.

Når væggelusene har stukket sin snabel ind og suget blod, er den mæt efter 5-10 minutter. Herefter kravler den i skjul igen. Her sidder den så og fordøjer i en uges tid indtil den bliver sulten igen.

Se video om væggelus

På vores YouTube-kanal finder du en række videoer om væggelus.

Sådan kan vi hjælpe dig
Hos Anticimex er vi specialiserede inden for bekæmpelsen af væggelus og leverer blandt andet en dampbehandling på 140 grader, som vil dræbe væggelusene.

Kontakt os på 69 15 17 44 eller via vores kontaktformular herunder.

Du kan også lære mere om bekæmpelse af væggelus her.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44