Væggelusbekæmpelse for øvrige kunder

Hvad koster væggelusbekæmpelse?

Der er ikke to væggelusangreb, der er ens. Derfor kan vi ikke give dig en fast pris på forhånd. Før vi har set, hvor omfattende dit væggelusangreb er.

På den måde får du den pris, der passer til din situation.

Den samlede pris afhænger af, hvor stort et område, der skal behandles og omgivelserne.

Væggelusbekæmpelse i lejlighed/hotel/andel o.l.

I en lejlighed med væggelus skal også nabo-lejlighederne tjekkes. Det er et krav, da væggelusene lige så godt kan stamme fra naboen.

Hvis behandlingen kun foregår i én lejlighed, så vil man sandsynligvis få væggelus igen. I lejligheder og opgange laver vi op til 3 gange bekæmpelse med 2 ugers mellemrum og et soveværelse på ca. 15 m2 koster i alt med op til 3 behandlinger kr. 3.500 + moms. (I lejligheder er der flere lune hulrum, gemmesteder som væggelusene trækker sig tilbage til, derfor 3 behandlinger kontra 2 i huse).

Væggelusbekæmpelse i huse/sommerhuse/fritliggende ejendomme og lignende

I huse laver vi op til 2 gange bekæmpelse med 2 ugers mellemrum og prisen for et soveværelse på ca 15 m2 er 2.500+moms for op til 2 behandlinger.

Sådan foregår en væggelusbekæmpelse

På baggrund af en inspektion af din bygning og dine informationer lokaliserer vi de steder, hvor der er væggelusaktivitet. Alle synlige væggelus fjernes ved støvsugning, så antallet af væggelus, der efterfølgende skal slås ihjel, er så lille som muligt.

Hos Anticimex råder vi også over specialtrænede væggelushunde, der kan opspore væggelus i alle stadier fra æg til voksne væggelus. Vores væggelushunde er forbeholdt vores virksomhedskunder.

Damp dræber væggelus

Derefter anvendes en tør damp på 140 graders varme. Dampen dræber samtlige væggelus efter få sekunder. Fordi dampen er tør, afgiver den kun minimal fugt til de materialer, der bliver dampet for væggelus. Hvis det er nødvendigt, afsluttes behandlingen med en sprøjtebehandling.

Rengør, vask og frys

Sengetøj, tøj og anden påklædning, der medbringes, skal efterses og vaskes ved 60 grader eller i en tørretumbler ved 60 grader i mindst 10 minutter.

Materialer, der ikke kan tåle varme, skal fryses ved mindst -18 grader i op til otte døgn. Fryseperiode afhænger af mængde af tøj, der skal fryses.

Det er vigtigt at du ikke blander vasket og uvasket tøj. Hold det derfor adskilt. For eksempel i en tætlukket pose.

Når bekæmpelsen af væggelus er afsluttet, er det yderst vigtigt, at du ikke sætter noget tilbage i rummet, som ikke har fået behandling, hvis du har fjernet noget fra rummet.

Efter behandlingen skriver skadedyrsteknikeren en servicerapport, der beskriver den løste opgave. Denne får du tilsendt pr. mail.

Der skal kun en enkelt væggelus til at starte det hele op igen.

Jo længere tid du har væggelus, jo større er sandsynligheden for, at du også "smitter" andre. Hvilket gør det endnu sværere at bekæmpe væggelusene.

Derfor er det vigtigt at handle så hurtigt som muligt. Det er ingen skam at have væggelus. Det er en skam ikke at gøre noget ved dem.

Har du væggelus? Kontakt os NU

Ring til os på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen. Så vi kan sende en tekniker ud for at hjælpe dig af med væggelusene. Vi er landsdækkende og har også en erfaren tekniker i nærheden af dig.

Choose country