Insekter i hjemmet
Der findes i skrivende stund omkring 1 million beskrevne insektarter i verden, men nogle forskere vurderer, at det egentligt tal kan være 5 til 30 gange så højt! Insekter udgør omkring 80 % af al dyreliv på Jorden, og vi kan ikke være insekter foruden, da de spiller en vigtig rolle i forhold til fødekæden og naturens orden.
I Danmark har vi dog “kun” omkring 18.000 insektarter – og en lille del af dem vil du med god grund gerne holde ude af hjemmet. Ellers risikerer du bid, kløe, angreb på møbler og ødelagte fødevarer.
Insekter, som angriber mennesker
Nogle er bange for insekter, og det er ikke helt underligt. Nogle angriber dig om natten, mens andre bruger din krop som bolig.
Hvepse
Hvepse – også kaldet gedehamse – er blandt de mest frygtede insekter i sensommeren. De tiltrækkes af søde drikke og mad og kan blive nærgående, særligt når deres samfund bryder sammen sidst på sæsonen. I modsætning til bier kan hvepse stikke flere gange, hvilket gør dem ekstra farlige for personer med allergi.
Hvepse bygger papirlignende reder i for eksempel udhæng, skure eller på lofter. Det er dronningen, der starter boet om foråret, og hen over sommeren kan kolonien vokse til tusindvis af individer. De fleste hvepsearter er ikke aggressive, men føler de sig truet, kan de forsvare boet voldsomt.
Mistanke om hvepsebo tæt på boligen bør tages alvorligt – især hvis der er allergikere i husstanden. Professionel fjernelse er den sikreste løsning.
Lus og lopper
Lus og lopper kan alle give ubehagelige og irriterende bid, som kan føre til ekstrem kløe.
Lus rammer især børn, som let smittes gennem tæt kontakt i institutioner. De slår sig ned i hovedbunden, hvor de lægger æg. Bekæmpelse sker typisk med grundig kæmning og anvendelse af lusemidler fra apoteket.
Lopper rammer oftest husdyr, men kan også bide mennesker. Bidene kan være smertefulde og kan i nogle tilfælde udløse allergiske reaktioner. En loppeinvasion kræver gentagen støvsugning og grundig rengøring for at få bugt med problemet.
Væggelus
Væggelusene er en af de mest velkendte plager. De kommer frem om natten og suger dit blod, mens du uforvarende ligger og sover. Væggelusene var næsten udryddet for 50 år siden, men den øgede rejseaktivitet i verden har gjort, at de i dag findes i næsten alle afkroge. Samtidig er de blevet mere resistente over for giftmidler og derfor vanskeligere at bekæmpe.
Læs mere: Skal du snart på sommerferie? Sådan undgår du væggelusene på ferien.
Det er som regel os selv, der transporterer væggelusene hjem til boligen, når vi overnatter nye steder. Væggelusenes beskedne størrelse gør dem desuden vanskelige at få øje på. Deres bid kan føre til røde plamager, kløe, svie og smerte. Væggelus hører ganske enkelt ikke til i hjemmet.
Insekter, som angriber mad og tekstiler
Nogle insekter går ikke efter os, men efter vores mad og tekstiler. Insekter som melbiller, kakerlakker, myrer, brødbiller, møl og flæskeklannere angriber fødevarer og kan forårsage omfattende ødelæggelser.
Først og fremmest gør det vores mad uspiselig, hvorfor store mængder mad nogle gange må smides ud. Desuden bærer nogle af dem på smitsomme sygdomme, som i sidste ende kan inficere maden. Det er knapt så lækkert.
Hold krybene væk med lav fugtighed og opbevaring af dine fødevarer tørt og sikkert. Anvend tætte plasticbokse og -poser, og opbevar fødevarer så køligt som muligt.
Læs mere: Styr på fødevaresikkerheden? Her er de vigtigste grundregler.
Bananfluer
Bananfluer – også kendt som eddikefluer eller frugtfluer – er små, gulligbrune insekter med røde øjne og en længde på blot 3–4 mm. I hjemmet finder man dem oftest i køkkenet, hvor de tiltrækkes af gæret frugt, vin, eddike og andre sødlige fødevarer. Selvom de kan være irriterende i hjemmet, er de dog et væsentligt større problem i restauranter og fødevarevirksomheder.
De lægger æg i rådnende organisk materiale, og udviklingen fra æg til voksen flue tager kun 9-12 dage, hvilket gør dem i stand til at formere sig eksplosivt. Larverne lever af gæret føde og udvikler sig hurtigt under gunstige forhold.
Selvom bananfluer ikke stikker eller bider, kan de udgøre en hygiejnisk risiko, da de ofte opholder sig på beskidte overflader og kan overføre bakterier, når de lander på fødevarer.
Man forebygger bedst ved at opretholde god køkkenhygiejne, fjerne overmoden frugt og tømme affald ofte. Især i varme måneder kan små problemer hurtigt udvikle sig, hvis man ikke fjerner kilden til angrebet.
Myrer
Myrer er sociale insekter, der lever i kolonier med op til titusindvis af individer. I Danmark findes omkring 50 arter, hvoraf den sorte havemyre (Lasius niger) er den mest almindelige. Man ser den ofte i haver og indendørs, særligt i forår og sommer, hvor den søger søde fødevarer.
En koloni ledes af en dronning, der lægger æg, som udvikler sig gennem flere stadier: æg, larve, puppe og voksen. Myrer danner duftspor, som arbejderne følger for at finde mad, og de kan hurtigt invadere et køkken, hvis forholdene er gunstige. Man støder også på flyvemyrer midt på sommeren, hvor hanner og nye dronninger sværmer for at parre sig.
Ud over havemyrer kan man i Danmark finde arter som faraomyrer, orangemyrer, gul myre og den store herkulesmyre. Nogle arter, især dem der bygger reder i fugtskadet træ, kan medføre bygningsskader. Myrer overvintrer i jorden og bliver aktive igen, når temperaturen stiger om foråret.
Møl
Møl er små insekter i sommerfugleordenen, hvoraf kun få arter optræder som skadedyr i Danmark. Det er primært larverne, der skaber problemer – enten i fødevarer eller tekstiler.
Melmøl og tofarvet frømøl lægger æg i tørvarer som mel, korn og nødder.
Når larverne klækkes, spinder de tråde og forurener produkterne, som bliver klæbrige og uspiselige. Klædemøl og pelsmøl angriber tekstiler af animalsk oprindelse såsom uld og pels. De lægger æg i uforstyrrede områder som skabe og møbelbetræk, hvor larverne gnaver tråde over og efterlader spind og ekskrementer.
Et voksent møl lever kort tid, og tager ikke næring til sig. En hun kan dog lægge op til 400 æg på få uger, og angreb kan derfor eskalere hurtigt. Man opdager ofte angreb ved synet af larver eller flyvende møl. God rengøring og korrekt opbevaring af madvarer og tøj er afgørende for at forebygge mølangreb i både hjem og virksomheder.
Melmøl
Melmøl er et skadedyr, der ofte findes i køkkenskabe og spisekamre, hvor det angriber tørre fødevarer som mel, gryn, ris og andre stivelsesholdige produkter. Larverne udvikler sig inde i madvarerne og kan efterlade spind, ekskrementer og en ubehagelig lugt, der gør produkterne uegnede til brug.
Angreb opdages typisk ved synet af små larver eller flyvende møl med grålige vinger og mørke zigzag-mønstre. Da æg og larver også kan gemme sig i revner og emballager, er grundig rengøring og støvsugning vigtig, hvis der konstateres aktivitet.
Forebyg angreb ved at opbevare tørvarer i tætsluttende beholdere og kontrollér nye varer, før du sætter dem ind i skabene.
Skægkræ
Skægkræ er et relativt nyt skadedyr i danske boliger og forveksles ofte med sølvfisk. De adskiller sig dog ved at være større, mindre skinnende og dækket af fine børster og lange haletråde, som giver det karakteristiske “skæggede” udseende.
I modsætning til sølvfisk trives skægkræ også i tørre og tempererede omgivelser – typisk de samme rum, som vi selv opholder os i. De gemmer sig i sprækker, revner, under gulvpaneler og bag møbler, hvilket gør dem vanskelige at bekæmpe med almindelig rengøring alene.
Skægkræ ernærer sig af stivelse, papir, madrester og døde insekter, og derfor ses de ofte omkring køkkener, bogreoler og opbevaringsområder. De formerer sig langsomt, men kan over tid opbygge store bestande, da de med en levetid på op til 7 år kan nå at lægge mange æg i løbet af deres liv.
Bekæmpelse kræver typisk en kombination af hyppig støvsugning, tætning af sprækker og korrekt opbevaring af fødevarer. I vedvarende tilfælde kan det være nødvendigt at få professionel hjælp, da skægkræ kan være svære at udrydde fuldstændigt uden specialiserede metoder.
Insekter, som angriber træværk
Nogle insekter går ikke efter hverken mennesker eller madvarer – men efter materialer, som udgør vigtige dele af bygningens konstruktion. Træødelæggende insekter som borebiller og husbuk kan for eksempel forårsage alvorlige skader på alt fra møbler til bærende trækonstruktioner, men murbier kan volde skade på ældre murværk.
Angrebene opdages ofte for sent, da skaderne typisk sker inde i selve træet. I værste fald kan det føre til svækkelse af bygningens stabilitet og store udgifter til reparation.
Borebiller
Borebiller, også kaldet træorm, angriber træ i både boliger og udendørs konstruktioner. Man finder typisk borebiller i fugtige og lune områder som loftrum, kældre og uisolerede ydervægge.
Det er larverne, der forårsager skaden ved at gnave sig gennem træets indre i 3-8 år. De efterlader sig tætpakkede boregange og skaber synlige flyvehuller på 1-2 mm, hvor boremel ofte drysser ud. Borebillelarver trives bedst i træ med høj fugtighed og udvikler sig ikke i tørt miljø.
Herkulesmyrer
Herkulesmyrer er blandt de største myrer i Danmark og kan blive op til 18 mm lange. De lever naturligt i gamle træer og stubbe, men kan også finde vej ind i boliger – særligt hvor der er fugtige eller beskadigede trækonstruktioner.
Indendørs tiltrækkes de af søde sager som sukker, kager og læskedrikke, og de søger aktivt efter føde og vand, som de transporterer tilbage til boet. Selvom de hovedsageligt er nataktive, kan de også ses om dagen. Hvis du observerer store, sorte myrer omkring eller inde i dit hus, kan det være et tegn på et angreb fra de såkaldte "Nordens termitter" – og så bør du reagere hurtigt.
Husbukke
Husbukken er en sort bille, der har specialiseret sig i at leve af træmateriale i bygninger. Derfor forveksles de til tider også med borebiller.
Hvis ikke husbukken opdages i tide, kan den med årene gøre stor skade på huset. Deres ødelæggelse kan sammenlignes en smule med termitters – dog foregår husbukkenes angreb over længere tid, ligesom de ikke bliver lige så talrige som termitterne.
Murbier
Murbien er en solitær biart, som i modsætning til honningbier ikke danner egentlige samfund, men bygger egne reder i nærheden af andre individer. Man ser dem oftest i juli, hvor de opsøger solvendte facader med porøs mørtel for at grave redegange.
Hver hunbi graver selvstændigt op til 20 cm lange gange i fuger og skaber små celler med blomsterstøv og honning, hvor hun lægger æg. Larverne overvintrer i de forseglede celler og forpupper sig det følgende forår. Murbier foretrækker ældre murværk og kan med tiden svække fugerne, hvilket i sjældne tilfælde kan føre til skader.
Hullerne øger desuden risikoen for fugtindtrængning og frostsprængninger. Selvom skaderne som regel er begrænsede, kan man mindske risikoen ved at vedligeholde facaderne og anvende stærkere mørteltyper. Man bør ikke lukke hullerne uden forudgående behandling, da bierne ellers kan finde nye veje – også ind i bygningen. Murbier forveksles ofte med hvepse eller murerbier, men adskiller sig tydeligt i adfærd og skadetype.
Ufarlige, men irriterende kryb
Ikke alle smådyr i hjemmet er skadedyr i klassisk forstand. Mange gør hverken skade på mennesker eller bygninger – men de kan alligevel være uønskede.
Et godt eksempel er edderkopper. Selvom de ikke er insekter, men spindlere, oplever mange dem som generende gæster i hjemmet. I Danmark er edderkopper fuldstændig ufarlige, men det ændrer ikke på, at de færreste bryder sig om at finde dem i hjørnerne af stuen eller soveværelset.
Det er dog værd at huske, at edderkopper faktisk gør nytte – de lever nemlig af at fange og spise insekter, som for eksempel fluer, myg og sølvfisk. På den måde er de med til at holde insektbestanden nede i dit hjem.
Der findes også en række insekter, der – selvom de ikke direkte skader hverken dig eller din bolig – kan være tegn på skjulte problemer. Her er blandt andre:
- Bænkebidere – ofte et tegn på høj luftfugtighed, særligt i kældre.
- Sølvfisk – kan indikere fugtproblemer eller begyndende skimmelsvamp i boligen.
- Tusindben, støvlus og ørentviste – forekommer ofte i fugtige omgivelser og kan være generende i større antal.
Selvom disse insekter og smådyr i sig selv er harmløse, bør du være opmærksom på deres tilstedeværelse. De kan nemlig være en indikator på fugtproblemer, som på sigt kan føre til mere alvorlige skader – herunder skimmelsvamp eller råd.
Er du i tvivl? Kontakt Anticimex
Er du i tvivl om, hvordan du skal reagere, eller har du mistanke om et skadedyrsangreb? I Anticimex er vi altid klar til at hjælpe dig på vej mod en hverdag med ro i sindet. Kontakt os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe.
Ring 69 15 17 44, eller brug kontaktformularen herunder. Vi er altid klar med professionel rådgivning og skadedyrsbekæmpelse af insekter.
69 15 17 44